Kender De det når man ser sig i spejlet og mangler at blive taget håååårdt...

Cyfer:
"Jeg troede, du forstod mig... Det troede jeg virkelig."
*Ser ned*
"Hvis du forstod mig, ville du ikke også forstå morderen."

Abraxas:
*Ser væk*
"Hvorfor? Jeg bifalder ikke det, han gjorde, men det gør han fandme heller ikke. Og der er ikke noget at sige til at du er vred."
*Træder lidt frem mod dig*

Cyfer:
*Træder bagud, da du træder fremad*
*Måler dig med blikket*
"Du forstår virkelig ikke, vel? Dén søn... Skulle efter sigende være en reinkarnation af din far. Han spillede en vigtig rolle i denne verden, Abraxas. Det troede jeg egentlig, du forstod."

Abraxas:
*Dine ord rammer mig virkelig som et slag*
*Knækker næsten sammen*
"Hv-hvad....?"
*Ser vantro på dig*
"Min far...?"

Cyfer:
*Nikker*
"Jeg fik spået det da jeg var højgravid. Desuden er der en profeti, der fortæller at han skulle fødes i år af Den Tredje Konkubine. Det er så mig. Men nu er han væk."
*Ser ned*

Abraxas:
*Tager mig til hovedet*
"Jeg anede ikke.."
*Støtter mig mod en væg, synker sammen på gulvet*
*Ser desperat på dig*

Cyfer:
*Har lyst til at hjælpe dig, men synes ikke at du fortjener det*
*Sukker*
"Jeg håber du nu forstår, hvorfor jeg aldrig kan tilgive ham."
*Ser væk*

Abraxas:
"Det er et helt nyt perspektiv.."
*Sukker dybt*
"Jeg anede det ikke Cyfer.."
*Ser forsigtigt på dig*
"Hvorfor sagde du det ikke..?"

Cyfer:
*Ser væk*
"Jeg ville gøre dig glad.. Men jeg var simpelthen for træt til at snakke om det efter han var kommet til verdenen. Så jeg tænkte, at hvis jeg nu tog dig, det lille barn, Noir og Nate med på picnic dagen efter, så kunne jeg fortælle det og vi kunne alle være glade.."
*Ser ned*
"Mit lille barn.."
*Får igen tårer i øjnene*

Abraxas:
*Ser ulykkeligt på dig*
"Åh Cyfer.."
*Træder hen til dig og omfavner dig*
"Jeg er ked af det... Så ked af det.."

Cyfer:
*Ser ned*
"Mit barn. Mit elskede barn.."
*Tørrer øjnene*
"Hvorfor.."

Abraxas:
"Jeg ved det... Vores elskede barn.."
*Savner virkelig den lille dreng, selvom han kun nåede at blive nogle få timer gammel*
"Han var smuk, ikke..?"
*Holder om dig*

Cyfer:
*Snøfter*
"Jo. Meget, meget smuk.."
*Står tæt ind til dig*
*Tørrer mine øjne*

Abraxas:
*Tørrer et par tårer væk fra dit ansigt*
"Men du vil få andre børn, Cyfer. Lige så smukke børn. Det lover jeg."
*Nusser dig på kinden*
*Hader at se dig sådan*

Cyfer:
*Er virkelig nede*
*Ser tomt på dig*
"Men han var så speciel.."

Abraxas:
*Nikker stille*
"Ingen vil kunne erstatte ham. Nogensinde.."
*Holder dig ind til mig*
*Prøver ikke at bryde sammen*

Cyfer:
*Står tæt ind til dig*
"Herre.."
*Snøfter*

Abraxas:
"Cyfer.."
*Lukker smertende øjnene*
"Undskyld for alt..."
*Holder hårdt om dig*

Cyfer:
"H-herre.."
*Bliver lidt overrasket, men strammer mit greb*
"Du behøver ikke undskylde, okay..?"

Abraxas:
*Sukker*
"Hvis bare jeg ikke havde... Åh..."
*Trykker mig ind til dig*
"Ingen fortjener det her.."

Cyfer:
*Nusser stille din ryg*
*Trykker mig ind mod dig*
*Hvisker beroligende ord til dig*

Abraxas:
*Holder hårdt om dig*
*Sukker stille*
"Det startede som en drengedrøm.. Et helt harem for mig selv! Jeg anede ikke, det ville såre så mange."

Cyfer:
"Nate er speciel.. Han egnede sig ikke som konkubine, det ved vi begge.. Men I var allerede knyttede til hinanden for lang tid siden.."
*Nusser din kind*

Abraxas:
*Nikker lidt*
"Det burde jeg have indset."
*Holder om dig*
"Du skal være lykkelig, Cyfer. Det ønsker jeg.."

Cyfer:
"Det bliver jeg nok også.."
*Sukker*
*Nusser din kind lidt*