Kender De det når man ser sig i spejlet og mangler at blive taget håååårdt...

Abraxas:
*Kysser dig blidt*
*Skæver så til Cyfer*
"Cyfer..?"
*Kan se, at han er oprørt*

Darin:
*Ser bare efter vognen*
*Tager mig til hovedet*
#Åh nej..#

Nate:
*Ser roligt på Cyfer*
*Bider mig i læben*
*Ser undersøgende på ham*

Cyfer:
*Sidder og stirrer ned i gulvet, da jeg opdager jer*
"Hm..?"
*Ser på jer*
*Smiler stort*
"Hvad..?"
*Ler stille*
"Har i aldrig set en træt kat før?"
*Rækker tunge*

Abraxas:
*Rynker brynene en smule*
"Cyfer.."
*Klapper på pladsen ved siden af mig*
"Kom her."

Nate:
*Sidder tæt ind til Abraxas*
*Ser bekymret på Cyfer*
"..."

Cyfer:
*Tøver*
*Sætter mig hen til dig*
*Putter mig lidt ind til dig*
*Gemmer mit ansigt i din favn*
*Snøfter svagt*
*Holder hårdt fast i din skjorte*
*Begynder svagt at græde*

Abraxas:
*Ser trist på dig*
"Cyfer.."
*Sender Nate et kort blik*
*Holder så beskyttende om Cyfer*
*Siger stille:*
"Jeg er ikke vred på dig. Det er okay.."

Nate:
*Sætter mig på den anden side af Cyfer*
*Nusser forsigtigt hans ryg*
*Deler hans smerte*
*Læner mit hoved op ad hans*

Cyfer:
*Krøller mig sammen til en lille kugle i din favn*
*Hulker stille*
*Har aldrig ønsket at være lykkelig, men det er så småt begyndt at ændre sig, da jeg ser alle andre være lykkelige*

Abraxas:
*Det gør virkelig ondt at se Cyfer sådan*
*Prøver at overføre al min kærlighed og ro til ham*
"Såså... Du vil aldrig være alene."
*Stryger ham blidt over håret*

Cyfer:
"Jeg vil bare... Elskes..."
*Ligger pludselig med hovedet i dit skød, kollapser fuldstændig*
*Ligger bare og græder*

Nate:
*Er ret bekymret*
*Bider mig i læben*

Abraxas:
"Åh Cyfer..!"
*Har aldrig før set dig sådan*
*Trykker dig hårdt ind til mig*
"Jeg elsker dig jo som min lille kat..!"

Cyfer:
"Ja, som dit kæledyr! Men er der nogensinde nogen, som har elsket mig rigtigt? Er der nogensinde nogen, der har tilbudt mig deres hjerte?"
*Sætter mig op, er fuldstændig knust*
*Ser at vognen standser*
*Kan ikke komme hurtigt nok ud*

Nate:
*Sukker*
"Stakkels, lille fyr.."
*Ser trist efter ham*

Abraxas:
*Det gør virkelig ondt i mig*
*Ser trist på dig*
"Jeg anede ikke, han havde det sådan. Han har jo altid været så glad.."
*Går modløst ind på slottet*
*Piller lidt ved halskæden om min hals*

Nate:
*Følger med dig*
"Alle mennesker har vel brug for kærlighed.."
*Tager din hånd*
*Ser på dig*

Abraxas:
*Klemmer blidt din hånd*
*Nikker stille*
"Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget for ham."

Nate:
"Det kan du ikke."
*Ser lidt ned*
*Trækker dig med mig*
"Så.. Hvad vil du lave nu..?"

Abraxas:
*Stopper pludselig op*
*Ser på dig med et ulæseligt blik*
"Tja.. Måske burde jeg kalde alle sammen og fortælle, at jeg ikke længere har brug for konkubiner..?"
*Trækker dig lidt ind til mig*

Nate:
*Ser på dig med et flakkende blik*
"A-Abraxas..."
*Er overrasket, men også overvældet*
"... Mener du virkelig det..?"

Abraxas:
*Ser på dig med et lille smil*
"Hvorfor ikke?"
*Tager din hånd og kysser den blidt*
"Som jeg sagde... Det er på tide, at jeg lærer at give slip."

Nate:
*Smiler stort*
*Krammer dig hårdt*
*Er virkelig ubeskriveligt glad*

Abraxas:
*Trykker dig glad hårdt ind til mig*
"Så behøver jeg ikke længere knuse nogens hjerter.. Nu er jeg din."
*Ser på dig med et stort smil*

Nate:
*Har virkelig ventet længe på denne dag*
*Kysser dig hårdt*
*Trykker mig ind mod dig*

Abraxas:
*Kysser dig intenst*
*Har det som om, at en vægt er løftet af mine skuldre*
"Nate.."
*Føler virkelig, vi hører sammen*

Nate:
*Kysser dig længe*
*Tager så dine hænder*
"Abraxas... Du er mit et og alt."

Cyfer:
*Sidder i haven*
*Vender en lille rose i hånden*
"..."

Abraxas:
*Smiler kærligt*
"Og nu er du også mit."
*Er sikker på, at jeg har truffet det rigtige valg*

Noir:
*Får øje på Cyfer*
*Går roligt hen til ham*
"Den er smuk, ikke sandt? Roserne har haft en god sæson.."

Nate:
*Føler mig så lykkelig, at jeg kunne råbe og skrige til verden at du endelig er min*
*Krammer dig hårdt*
*Sukker lykkeligt*

Cyfer:
*Tøver*
".. Jeg kan ikke rigtigt lide roser længere."
*Smider den på jorden og rejser mig*

Abraxas:
*Nusser dig lidt i håret*
"Ved du hvad.. Nu er jeg faktisk glad for, at jeg gjorde dig til dæmon."
*Ser kærligt på dig*

Noir:
*Tænker lidt*
"Hm.. Øjeblik."
*Plukker en smuk, eksotisk-udseende blomst*
"Jeg tror også den her vil passe bedre til dig."
*Sætter den forsigtigt bag dit øre*
"Meget bedre."
*Smiler venligt*