Kender De det når man ser sig i spejlet og mangler at blive taget håååårdt...

Abraxas:
*Smiler stille*
"Tak.."
*Kysser dig kort*
*Sætter mig ned med et lille suk*

Nate:
*Slapper bare af*
*Læser en smule*
*Smiler for mig selv*

Abraxas:
*Kan ikke lade være med at slappe af, når du går det*
*Læner mig tilbage med et lille smil*
*Nynner stille*

Nate:
*Smiler til dig*
*Læser videre*
*Fordyber mig i min bog*

Abraxas:
*Studerer dig lidt*
"Hm... Gad vide hvad det bliver.."
*Ser på din mave*

Nate:
*Lægger en hånd på min mave*
"Sikkert en dreng så han kan arve tronen efter sin mægtige far."
*Ser lykkeligt på dig*

Abraxas:
*Ler stille, men en smule stolt*
"Så skulle jeg lære ham en masse ting.."
*Smiler kærligt*
"Selvom jeg også ville blive lykkelig over en pige."

Nate:
"Hun ville blive den smukkeste kvinde i dette land."
*Smiler glad*
"En kvindelig udgave af dig... Wow.."
*Ser beundrende ud i luften*

Abraxas:
*Ser drillende på dig*
"Sådan nogle ting må man ikke tænke om sin egen datter..!"
*Puffer blidt til dig*
"Men med dine gener.. Det kan kun bliver et smukt barn."

Nate:
*Fnyser*
"Du er så pervers altid..!"
*Ler dog*
"Jeg er tilfreds uanset hvad vi får."
*Smiler lidt*

Abraxas:
*Nikker stille*
"Ja. Så længe det er med dig, bliver det et skønt barn."
*Ser på dig med beundring og respekt i blikket*
*Kan ikke lade være med at smile*

Nate:
*Gaber lidt*
"Vi burde sove.."
*Smiler svagt*

Abraxas:
*Strækker mig lidt*
*Nikker stille*
"Det burde vi nok. Kom.."
*Trækker dig med hen i sengen*

Nate:
*Følger villigt med*
*Smiler stille*
*Ser glad på dig*

Abraxas:
*Lægger mig ned og trækker dig med*
*Ser kærligt på dig*
"Jeg elsker dig, Nate."
*Trækker dig ind til mig og nusser dig på ryggen*

Nate:
"Jeg elsker også dig... Og vores kommende barn."
*Smiler stort*
*Nusser min mave*

Abraxas:
*Smiler lykkeligt*
*Lægger en hånd på din mave*
"Hvornår opdagede du det..?"

Nate:
"Her i nat.. Jeg ved ikke om du opdagede, at jeg var væk.. Men jeg havde det mærkeligt og snakkede med lægen."
*Bider mig i læben*

Abraxas:
*Rynker brynene*
"Jeg opdagede intet! Men.. jeg er glad for, at det skete."
*Smiler stille og nusser dig på kinden*

Nate:
*Smiler stort*
"Ja, også mig."
*Sukker*

Abraxas:
*Tager mig pludselig til hovedet*
"Nh.."
*Rejser mig*
*Vakler lidt, støtter mig til væggen*
"Gå...."

Nate:
"Abraxas..."
*Stivner*
*Rejser mig op, skynder mig forbi dig*

Abraxas:
*Griber pludselig nådesløst hårdt fat i din arm*
*Vender mig langsomt mod dig; mine øjne er blodrøde*
"Hvor skal du hen..."
*Er tydeligvis ikke mig selv*

Nate:
*Prøver at tænke taktisk*
*Bukker dybt*
"Hente noget at spise til Dem, mægtige herre."
*Undgår øjenkontakt*

Abraxas:
*Trykker dig lidt ind til væggen*
*Snerrer lavt*
"Jeg bryder mig ikke om små drenge, der tror, de er dæmoner.."
*Strammer grebet*
"Prøv ikke at narre mig..!!"