Kender De det når man ser sig i spejlet og mangler at blive taget håååårdt...

Abraxas:
*Ser irriteret efter Kuro*
"KURO!"
*Fnyser*
*Ser på Nate*
"Vi må få opdraget ham bedre.."
*Kysser så Nate hårdt og heftigt*
"Ah.."
*Holder fast i hans hår*

Nate:
"Ja, helt klart... Ah..!"
*Kysser dig heftigt og vådt*
*Spænder min krop i en bue mod dig*
*Bider dig forsigtigt i læben og kører mine hænder gennem dit hår*

Kuro:
*Snøfter*
*Gemmer mig i et hjørne på mit værelse*
*Holder om en lille frø-bamse*

Abraxas:
*Lader min tunge glide ud og lege med din*
*Bevæger mig hele tiden intenst, elsker din krop*
*Hvisker forførende:*
"Men nu vil jeg bare nyde din sexede krop.."
*Holder dig tæt ind til mig*

Nate:
*Ler svagt*
*Det forvandles dog hurtigt til et støn*
*Slikker dig op ad halsen*
"Du er så fantastisk..."

Abraxas:
*Ler svagt*
"Jeg er konge, Nate.. Du og de andre er heldige.."
*Trykker mig hårdt ind til dig*
*Nyder, at du fuldkommen overgiver dig til mig*
*Stønner længselsfuldt*

Nate:
"Ja.. Virkelig heldige.."
*Ser tændt på dig*
"Åh..!"
*Kommer til sidst med et højt støn*

Abraxas:
*Bevæger mig et par gange og kommer selv*
*Retter mig lidt op, ser på dig med et tilfreds blik*
"Godt... Du skuffer mig aldrig.."
*Aer dig på halsen, betragter din krop*

Nate:
*Smiler stort*
"Altid til tjeneste, herre."
*Kysser dig kort på kinden*
*Sætter mig op*

Kuro:
"Ngh.."
*Piller ved bamsens ene hånd*
*Tørrer tårerne væk*

Abraxas:
*Lægger din kåbe om dine skuldre*
*Betragter dig lidt*
"Hvor er Cyfer i dag?"
*Læner mig tilbage i sofaen*

Dylan:
*Banker forsigtigt på ind til Kuro*
"Kuro, der er.... Er alt okay?"
*Ser bekymret på ham*

Nate:
*Strækker mig lidt*
"Jeg har ikke set ham siden morgenmaden. Han er virkelig begejstret for den nye park, du har fået lavet.."
*Lægger armene bag hovedet*
*Ser lykkeligt på dig*

Kuro:
*Ser på dig med tårer i øjnene*
"H-han prøvede på a-at..."
*Hulker svagt, knuger bamsen ind til mig*

Abraxas:
*Smiler lidt*
*Nikker stille*
"Typisk ham..."
*Læner mig frem og kysser dig lidt på halsen*
"Der er nok snart middag.."
*Trækker kåben sammen om mig*

Dylan:
*Ser trist på dig*
*Sætter mig ved siden af dig*
"Åh Kuro.."
*Aer dig over håret*
*Vidste, at det måtte ske*

Nate:
*Ser kælent på dig*
"Abraxas~.. Sig at jeg er din yndling."
*Læner mig lidt hen mod dig*
*Piller ved en tot af dit hår*

Kuro:
*Krammer dig hårdt*
*Græder svagt*
*Knuger mig ind til dig*

Abraxas:
*Ler lidt*
*Ser drillende på dig*
"Hvad hvis du ikke er..?"
*Ser dog rimelig tilfreds ud med opmærksomheden*

Dylan*
*Trykker dig ind til mig*
*Vugger dig forsigtigt*
*Tøver lidt, siger så stille:*
"Men.. Vidste du ikke det ville komme på et tidspunkt..?"

Nate:
*Stikker min underlæbe ud og laver en børnefornærmet grimasse*
"Hmpf!"
*Krydser armene*
*Synker sammen i sofaen*

Kuro:
*Skælver svagt*
"Jeg frygtede det.. Men jeg var ikke sikker.."
*Ser op på dig med tårer i øjnene*
"Han fandt mig på gaden.. Jeg var hjemløs, før han tog sig til mig.. Jeg er taknemmelig, men.. Jeg vil ikke udnyttes på den måde...."

Abraxas:
*Ser på dig med et smil*
"Hvad nu? Er du fornærmet...?"
*Læner mig frem mod dig og lader mine fingre glide forførende over din hals*
"Du er ellers heldigere end de fleste.."

Dylan:
*Tørrer nogle af dine tårer væk*
"Det er desværre forbandelsen ved dette... Abraxas godtager ikke et nej. Du bliver nødt til at føje ham, ellers..."
*Får et alvorligt udtryk*
"Det går jo ikke, der sker dig noget, vel?"

Nate:
"Jeg vil være din yndlingskonkubine!"
*Sætter mig pludselig på dit skød*
"Jeg vil."
*Kysser dig hårdt på halsen*

Kuro:
*Fnyser*
*Trækker på skuldrene*
"Ingen ville tage sig af en gadedreng alligevel.."
*Ser på mine hænder*

Abraxas:
*Læner hovedet tilbage*
"Aha.. Og hvorfor dog det..?"
*Kærtegner dig roligt på ryggen*
*Elsker, når du er sådan her*

Dylan:
*Ser alvorligt på dig*
"Det passer ikke."
*Tager din ene hånd*
*Tøver, ser væk*
"Herren holder mere af dig end han viser."

Nate:
"Fordi.. Jeg er egoistisk."
*Lader min tunge glide rundt om dit adamsæble*
*Kysser dig ømt på halsen*
*Kører min hånd ned mellem dine ben*

Kuro:
*Ser overrasket på dig, men fjerner ikke min hånd, tværtimod;*
*Tager din hånd, fører den op til min mund*
*Kysser den forsigtigt*

Abraxas:
*Strækker mig roligt i mod dig*
"Du... får aldrig nok..."
*Har dog intet i mod det*
*Giver mig selv god tid til at betragte hele din krop*

Dylan:
*Spærrer øjnene en smule op, men trækker ikke hånden til mig*
"Kuro... Abraxas slår os ihjel.."
*Har dog den største trang til at gøre dig til min*
*Ser betaget på dig*

Nate:
*Stivner pludselig, da jeg kan mærke når 'mine brødre' er i nærkontakt med andre*
*Synker en klump*
"Herre..."
*Trækker mig lidt væk, da jeg ikke vil være for tæt på dig når du er vred*

Kuro:
"Jeg er ligeglad.."
*Ser dig i øjnene*
*Bider mig i læben*
"Du behandler mig pænt. Det er dig, jeg elsker.."

Abraxas:
*Ser pludselig på dig med lynende øjne*
"Hvad?"
*Har en ildevarslende undertone*
*Kan ikke føle de andre på samme måde som dig*

Dylan:
*Ser ned*
"Sig det ikke. Det gør det sværere. Der må ikke ske dig noget, og det gør der, hvis vi fortsætter.."
*Ser trist på dig*
"Han må ikke gøre dig noget."

Nate:
"Kuro, er.... Tæt på.. En anden.."
*Står langt væk fra dig; en afstand, jeg mener er sikker nok*
*Holder om mig selv*
*Er ret alvorlig*
*Stivner endnu mere*
"Han har tænkt sig at... K-kysse.........."

Kuro:
*Tager dit ansigt mellem mine hænder*
"Så lad mig i det mindste bare kysse dig. En enkelt gang.."
*Kysser dig blidt*

Abraxas:
*Knurrer lavmælt*
"Bare vent..."
*Rejser mig op og styrter ud*
*Er tydeligvis meget, meget vred*
*Smækker døren ind til Kuros værelse op*
*Griber uden et ord Dylan om halsen og holder ham op mod væggen*
"Hvor vover du...!"

Dylan:
*Nød faktisk at kysse Kuro, indtil Abraxas kom*
"Nh... Nej.. Arh..."
*Hiver efter vejret*

Nate:
*Skynder mig efter*
*Står i døren*
"H-herre..."
*Ser på ham med et flakkende blik*

Kuro:
"NEJ! Hvor vover du!!"
*Begynder at slå løs på Abraxas*
"LAD HAM VÆRE!!"

Abraxas:
*Smider Dylan hårdt på gulvet*
*Griber nådesløst fat i Kuros håndled*
*Mit blik flammer af vrede*
"Hvor vover du..! Du er for genert til mig, men der er intet problem med ham?! Din lille..!"

Dylan:
*Hele rummet svæver for mine øjne*
*Har slået mig ret hårdt*
*Ved dog, at jeg er sluppet heldigt*