☸ The Seventh Sanctum ☸

Jinx:
*Tænker lidt*
"Øhm... Ja... Ting... Hvordan det er gået alle disse år! Skatte vi har fundet og sådan..."
*Er helt forfjamsket, siger bare alt muligt*

Blake:
*Går langsomt hen til dig*
"Hm."
*Smiler stille*
"Det kan vi vel godt."

Jinx:
*Ser på dig med et flakkende blik*
"Fint. Vil du med over til mig..?"
*Har dog fået kontrol over min stemme*

Blake:
*Fniser stille*
"Ja da."
*Tøver*
"Hvorfor er du pludselig sådan ude af den..?"
*Beslutter mig for at drille*
*Går et skridt mod dig*

Jinx:
*Sukker irriteret*
"Jeg aner ikke hvad du snakker om.. Kom nu bare herhen!"
*Går mod mit skib, prøver at skjule min forlegenhed*

Blake:
*Følger med*
"Okay.. Så siger vi det."
*Fniser lidt*

Jinx:
*Skæver til dig*
*Mumler irriteret for mig selv*
"Kom.."
*Viser dig hen til min kahyt*

Blake:
*Træder ind*
*Har stadig kun den løse kåbe på, så mine skuldre er blottede*
*Sætter mig forførende på dit skrivebord*
"Såh.. Du ville tale..?"

Jinx:
*Sidder ved mit skrivebord*
*Læner mig uilkårligt lidt hen mod dig*
*Betragter dig kort*
"Ja.. Ehm... Så... Hvordan er det gået dig..?"

Blake:
*Sidder foran dig i en provokerende stilling*
"Ret godt, faktisk."
*Ser på dig med et glimt i øjet*
"Og du?"

Jinx:
*Skæver hele tiden til dine ben, men prøver at virke cool*
"Fint.. Udemærket... Jeg har været ret heldig.."
*Synker en klump*

Blake:
*Løfter et øjenbryn*
"Jinx? Hvad er der..?"
*Ser spørgende på dig*

Jinx:
*Ser væk*
"Det er koldt.. Fryser du ikke..?"
*Prøver virkelig at undgå dit blik*

Blake:
*Trækker på skuldrene*
"Nej.."
*Ser spørgende på dig*

Jinx:
*Trommer irriteret med fingrene på bordet*
*Bider mig i læben*
*Rejser mig pludselig*
"Her.. Vil du ikke have noget at drikke..."
*Begynder dog allerede at hælde rom op i to glas*

Blake:
"Hvad er der med dig?!"
*Ser forvirret på dig*
*Rejser mig*

Jinx:
*Bider tænderne sammen*
*Stirrer stift på mit glas*
"Jeg aner ikke hvad du snakker om.."

Blake:
*Ser frustreret og såret på dig*
"Fint.."
*Rejser mig*
"Ses."
*Går mod døren*

Jinx:
*Ser opgivende efter dig*
"Blake, hvad skal du?"
*Har den største trang til at styrte hen og gribe fat i dig*

Blake:
"Du er jo fuldstændig kold overfor mig!"
*Ser på dig med et flakkende blik*
"Du vil slet ikke sige, hvad du tænker på.. Det sårer mig. Du fortalte mig altid ting før i tiden.."

Jinx:
*Ser undskyldende på dig*
"Jeg vil ikke såre dig, Blake. Men jeg er bare bange for, at det vil såre dig mere hvis jeg siger det."
*Sukker, tager mig til hovedet*

Blake:
*Stivner*
"Hvorfor..?"
*Ser nervøst på dig*

Jinx:
*Ser på dig med et ulæseligt blik*
"Fordi nogle ting hører fortiden til. Du har ikke brug for, at jeg kommer og forstyrrer dit liv."
*Sukker opgivende og vender mig*
"Glem det. Gå tilbage og leg med dit kæledyr.."

Blake:
*Synker en klump*
"Du ved det måske ikke, men du sårer mig mere end du tror."
*Ser ned*
*Åbner døren, går ud*

Jinx:
*Har et øjeblik en indre kamp med mig selv*
*Træder så hurtigt hen i døråbningen og ser alvorligt efter dig*
*Siger tøvende:*
"Hvad hvis... Hvis jeg sagde, at alle de gamle følelser ikke var døde. Ville det såre dig?"